Spar på Spagnummen!

Spagnum kender mange som et populært haveprodukt til at plante rhododendron, blåbær, tyttebær, tranebær og meget andet i. Der er sågar tilføjet spagnum i forskellige andre jordprodukter, der ikke bruges til surbundsplanter. Men spagnum er et stort problem både for naturen og for klimaet. Spagnum består nemlig af opgravet “spaghnum”-mos, også kaldt tørvemos, fra højmoser. I højmoser vokser nye lag af spaghnum ovenpå de døde lag, og dermed opnås der gennem tusindvis af år et flere meter tykt lag af spaghnum. Portlandsmosen i Lille Vildmose er et eksempel på en dansk højmose. Det tager altså rigtig lang tid for en højmose at dannes.

Tørvegravning ødelægger store naturområder. Omlægningen af tidligere tørvegrave til natur består i at stoppe dræningen, så vand oversvømmer områderne og lagene af spaghnum-mosser langsomt kan genopbygges i det våde miljø.

Opgravning af spaghnum-mosser til brug i haveprodukter, såkaldt “tørvegravning”, har fundet sted i hundredevis af år rundt omkring i verden. Her er tørven især blevet brugt som meget god brændstof, bl.a. i store mængder under 1. verdenskrig. Først i nyere tid er det blevet brugt som et populært jordprodukt, hvilket har haft enorme konsekvenser for naturen både i Danmark og i udlandet. Især de sidste 80 år er de danske højmoser forsvundet i så høj grad, at de er gået fra at være almindelige til sjældne. Og det samme er flere af de dyr, planter, svampe m.m., som kun lever i højmosen. Et eksempel er Moseperlemorsommerfuglen, som på grund af den store dræning og tørvegravning af de danske højmoser er gået markant tilbage de sidste 70-80 år,

Moseperlemorsommerfugl i Langemosen nær Molslaboratoriet på Syddjurs.

Tørvegravning i Danmark foregår dog i så lille skala, at det langt fra måler sig med omfanget i lande som England, Estland og Polen, hvor enorme højmoser er forsvundet.

Udover konsekvenserne for naturen tilhører højmoserne, ligesom andre vådområder, de mest effektive CO2-lagrende naturtyper i verden – langt mere end regnskov. Meget store mængder CO2 er lagret i verdens højmoser, og i takt med klimaforandringerne er det ikke ligefrem tørvegravning, som vi har brug for.

HELDIGVIS! Er der ikke bare ét alternativ til spagnum, men adskillige. Personligt bruger jeg min kompostkværn til at kværne årets juletræ og andet gran, som placeres i en høj bunke til såkaldt “hot composting” i nogle få år. Det er nemlig vigtigt med en så høj varme som muligt for at nedbryde gran. Varmen opnås ved at lave en høj bunke placeret i solen, hvor kernetemperaturen når højt op, eller via særlige kompostbeholdere. Grankomposten blandes eventuelt med sand, og wupti, så har du et alternativ til spagnum. I tyske plantecentre er det dog muligt at købe bedre alternativer, hvor bl.a. affald fra kokosindustrien blandes med sand og andre ingredienser. Det er muligt at se en oversigt over tyske jordprodukter uden “torf” (tørv) her: https://www.torffrei.info/marktuebersicht-torf-alternativen Især produkterne fra COMPO og Presto Humus ser gode ud. De sælges dog også spagnumjord, så man skal være klar over, at de ikke er helt bæredygtige – men ens støtte kan måske på sigt få dem til at gå over til kun at lave spagnumfri jord.

I England døjer de med store mængder ørnebregner, der er giftige og forurener grundvandet. Derfor har Dalefoot Composts lavet en serie af kvalitetsprodukter i kampen mod tørvegravning. De bruger en hemmelig blanding af komposterede ørnebregner og uld fra deres får – genialt koncept. Deres “Ericaceous Wool Compost” skulle være ret god og populær, men ligger i den dyre ende (11£ per 30L pose). Efter Brexit skal der desværre i øvrigt betales told, og ved import skal der laves en del papirarbejde: https://www.dalefootcomposts.co.uk/products/ericaceous-wool-compost-for-potting.p.aspx

En anden, nok mindre populær, mulighed er at få fældet en masse af den typisk meget artsfattige granskov i Danmark, som består af arter som rødgran og lærk, der ikke er hjemmehørende arter i Danmark. Så kan der laves store mængder kompost på den lokale genbrugsplads. Der frigives rigtigt nok en del drivhusgasser i kompostering, men der ødelægges til gengæld ikke værdifulde højmoser. Og ved at fjerne den livsfattige mørke granskov er der potentiale for endnu mere og bedre lysåben natur fyldt med liv.

Jeg håber du blev inspireret til en ny adfærd.