Spring til indhold

Ildsjæle søges til at lave events i naturen

Jeg søger af og til ildsjæle som er dygtige formidlere til vilde events i naturen i Danmark, og på sigt måske i udlandet. Alder og køn er underordnet, men det er essentielt at du har en frisk energi og kan påtage dig ansvaret for et event og dets deltagere fuldt ud. Typisk i samarbejde med mig. Dit mål vil være at få folk tættere på naturen. Der vil være tale om et freelance samarbejde med et godt honorar og typisk arbejde i weekender. Der er altså ikke tale om en ansættelse, men et samarbejde, og der er heller ikke mulighed for at komme i praktik.

Hvilke ildsjæle søger jeg?

  1. ‘RAMBO-ISH-TYPE’: En frilufts-ildsjæl, gerne med interesse for buschcraft og overlevelsesteknikker, som vil kunne lave f.eks. kurser om dette eller være med på særlige events med fokus på at overleve i naturen. Jeg søger her en der har erfaring med overlevelse i naturen, brugen af vores sanser, byg af lejr, kriseberedskab m.m.. og måske endda kender til nogle gode steder at undervise i disse ting. Der er stor efterspørgsel på især kurser, så der er mulighed for at få travlt, hvis du selv er klar på at arrangere kurser. Din rolle vil ikke være klassisk friluftsvejleder med kayak, klatring osv., da der er flere udbydere af dette, men have et twist af naturformidling med det mål at knytte deltagerne og naturen tættere sammen og om muligt træne folks kriseberedskab. Det kan være du er tidligere soldat, eller måske har du bare nørdet friluftsliv til langt ud på natten. For at komme i betragtning skal du have helt styr på dit kram og være en god formidler af diverse relevante emner. Arbejdet vil som udgangspunkt have karakter af enten 1) events med billetsalg (f.eks. kurser) som du/vi selv planlægger, eller 2) eksterne bookinger hvor jeg booker dig til et event som en kunde ønsker at booke via mig (f.eks. en weekend i vildmarken for en højskole). Dit vejl. honorar vil være på minimum 2500kr for små events på 1 times tid og mindst det dobbelte ved større events. ÅBEN.


Det er underordnet om du er uddannet i dit felt. Jeg er personligt selvlært, og selvlærte er absolut velkomne til at ansøge. Du må meget gerne have adgang til bil ifbm. events (transport dækkes af dit honorar). Din fysiske placering i landet er også underordnet, men ideelt ikke langt fra hvor der er både natur og potentielle deltagere. Der kan være mellem 5-15 timers arbejde i forbindelse med et mindre event inklusiv transporttid. Samarbejdet kan ses som et supplement til andre indtægtskilder.

Hvad kan jeg tilbyde dig?

  • Sparring i forbindelse med planlægning og gennemførsel af events
  • Fair betaling via honorar efter afsluttet event. Typisk minimum 2500kr for en tur eller et kursus på 3-5 timers varighed og markant mere for større arrangementer. Du er selv med til at bestemme prisen for billetter til egne events, ligesom du også har lidt indflydelse på dit honorar (det er et krav for min side, at du som udgangspunkt ikke får mindre 2500kr).
  • Promovering af dig som formidler – hvilket kan føre til bookinger af dig ved siden af samarbejdet. Et af mine virksomheds mål er at støtte naturformidlere, især unge, som drømmer om at leve af det en dag.
  • Stor fleksibilitet med hjemmearbejde, digitale møder, m.m.. Det er vigtigt, at du trives med dette og kan levere til deadlines, når der laves egne events.
  • Frihed under ansvar – der skal leveres en vis kvalitet hver gang, som jeg kan stå inde for – og kunderne vil have mere af.

Motiveret ansøgning med relevant CV (inklusiv eventuelt frivilligt arbejde, artikler, interviews etc.) + evt. en video med dig personligt eller af dig i aktion sendes til detheltvildt@gmail.com. Porteføljer modtages også gerne i stedet for CV. Inkludér også eventuel hjemmeside. Møder holdes digitalt og du bedes deltage som dig selv. Tiltrædelse snarest muligt.

Disclaimer: Du vil blive tilknyttet min virksomhed som samarbejdspartner og modtage betaling hurtigst muligt efter afsluttet event. Hvis du selv laver events er der mulighed for at tjene langt flere penge. Der vil være en opstartsperiode hvor du/vi ideelt afholder et første event for at afprøve vores samarbejde. Hvis det fungerer godt, så er der mulighed for et længere samarbejde. I og med at du vil være løst tilknyttet, kan du til enhver tid stoppe igen, om end et eventuelt igangværende event selvfølgelig skal være afsluttet først. Laver du dine helt egne events, tager DetHeltVildt et mindre administrationsgebyr ved hvert event (som udgangspunkt 10%) til at dække udgifter forbundet med især markedsføring, resten går ubeskåret til dig. Eksempel: Der er 5.000kr i indtægter for et fuldt booket event. DetHeltVildt tager her 500kr i administrationsgebyr, og så er der 4500kr til dig. Ved events hvor vi begge deltager og er arrangører splittes honoraret typisk 50/50.

Spørgsmål? Send en mail til detheltvildt@gmail.com