Krystaljagt i Norge 2020 - en rejseguide.

Jeg kom tidligere på måneden hjem fra en super fed krystaljagt i Norge med min søster. Vi tog færgen til Kristiansand med bil og havde flere gamle miner og krystal"hotspots" i det sydlige Norge på listen over vores destinationer. Vores første stoppested var Evje Mineralsti - et sted som jeg besøgte som 4-årig, og hvor jeg stadig har en smuk grøn krystal fra. Indtil i år vidste jeg faktisk ikke, hvor jeg havde fundet krystallen, men med en god omgang Google-søgning og viden fandt jeg frem til stedet. Krystallen er en smykkesten kaldt "Amazonit", en smuk grønlig feldspat, som Evje Mineralsti er særlig kendt for (se billede 1).


Billede 1: Amazonit fra "Landverk 1" på Evje Mineralsti


Ved Evje Mineralsti fandt vi med lidt held et få kvadratmeter stort mosbeklædt område til vores telt - det eneste nogenlunde bløde sted i miles omkreds. Det kan godt være, at du må slå telt op stort set overalt i Norge, men det er ikke det samme, som at det er nemt.... for der er jo klipper, våde moser og tæt nåleskov overalt. Og så er der så også de mange aggressive myg og mitter om sommeren, men det er en anden snak.


Næste dag tog vi rundt på Evje Mineralsti og besøgte de forskellige historiske miner. Entré kostede 200 norske kroner for os begge, så vi håbede på at kunne tjene dem hjem igen med vores fund. Vi fandt dog kun for 50-100 danske kroner, men vi besøgte også stedet for oplevelsens skyld. Og jeg må sige, at det var en fed oplevelse - de store gamle miner er fascinerende, og jeg kan absolut anbefale stedet især til børnefamilier - det er ren skattejagt for børnene.


Efter en overnatning mere på Evje Mineralsti tog vi nordpå til "Blakstad" øst for Nissedal for at finde nogle udsøgte mineraler, Efter at have kørt 10km på en snæver grusvej med får på vejen nåede vi frem til stedet. Men det var noget nær umuligt at slå telt op og desuden ikke tilladt at samle mineraler uden jordejerens tilladelse. Så det gad vi ikke - vi ville gerne færdes, hvor vi havde lyst til. Vi kørte derfor den lange vej tilbage ad grusvejen igen. Det er dog noget af det, som jeg elsker ved eventyr - man ved sjældent, hvad man kommer frem til. Jeg undersøger altid en destination grundigt på Google Maps inden, at jeg tager derhen med telt og andet udstyr. Men det kan være svært at tyde ud fra Google Maps, om et terræn er godt til teltning, og endnu svære om der er små skilte med teksten "mineralsamling forbudt".


Billede 2: Nissedal og søen Nisser - ja det er faktisk søens navn. Ved byen Vrådal på nordsiden af søen (og den er meget stor) er der en lille sød træhytte med salg af nisser, altså af den slags, som man pynter huset med.


Efter vores mindre detour kørte vi 100km mod øst til en sikker destination; Kongsberg / Kongens Bjerg. Her finder du nogle af de største miner i Norge med en stor historie, der strækker sig tilbage til 1600-tallet. For det var nemlig herfra, at Kong Christian d. 4, konge over Danmark og Norge, fik sit værdifulde sølv fra, og det var også her, at kongen fiskede efter lækre store fede laks. Gamle eksemplarer af såkaldt "trådsølv" fra Kongsberg er verdenskendte blandt samlere, og de kan nemt koste 10.000-50.000kr per styk. Det er dog, ud fra hvad jeg ved, ikke muligt at finde den slags i dag som simpel turist. Desværre.


I Kongsberg sov vi ikke i telt, for vi blev om aftenen ved ankomst simpelthen fanget oppe på det kolde bjerg i vores bil. Vi vidste der ville komme regn om morgenen, og der var myg og mitter overalt, så vi magtede ikke at slå teltet op i halvmørket. Vi fik ikke sovet ret meget i bilen den nat... og det var koldt, rigtig koldt, selvom vi havde tøj og en sovepose på os.


Næste morgen klaskede regnen mod bilruden... og min søster havde glemt sin dåseåbner til sin dåsetun. Fantastisk start på dagen. Vi flygtede til Kongsberg Vandrehjem - et fint lille sted til en god pris, som klart kan anbefales et besøg. Her brugte vi en dag på at få sovet og vasket os, samt set lidt af den spændende by efter regnvejret stoppede hen på eftermiddagen. I midten af byen finder du en kæmpe "elv" (flod) med vandfald - et mega vildt syn, som man bare skal opleve.


Næste dag vankede der krystaljagt big time - nu var der også gået over en dag uden krystaljagt (AH!!). Vi tog en vandrerute nord for Skisportscentret på nogle kilometer forbi nogle af de helt store miner, bl.a. "Juuls Gruve", hvor jeg fandt en fræk gul krystal af Calcit. Det var det eneste nævneværdige fund fra den tur, men nøjh det var spændende at se de gamle miner (se billede 3)


Billede 3: En af de gamle kilometerdybe miner ved Kongsberg. Enorme stenbunker med affald fra minerne.


Efter et par våde men spændende dage ved Kongsberg kørte vi en lang tur øst på til søen Butjern lige nedenfor Koboltgruvene. Her fandt man koboltmalm (materiale med grundstoffet Kobolt i sig) i 1772, hvilket blev starten på nogle kæmpe miner og en stor produktion af blå farve. Den blå farve blev lavet af koboltmalmen 10km fra minerne på Blaafarveværket - en mindre turistattraktion, som vi desværre ikke nåede at opleve. Ved søen Butjern var der toilet (yes!), det lækreste ferskvand, en vippe, blåbær og alt muligt andet godt... men teltpladser var der godt nok ikke. Vi fik med lidt held slået telten op lige foran redningskransen - den var ikke gået på en varm sommerdag fyldt med turister udenfor corona-tiden. Men der var heldigvis ikke mange mennesker, fordi Koboltgruvene var lukket. Så vi fik lov at ligge der nogenlunde i fred i tre eventyrfyldte dage.


Billede 4: Vores teltplads ved skovssøen Butjern.


Billede 5: Butjern og den lille vippe. I baggrunden ses Skuterud Åsen - en bakke som er kendt blandt geologer for at have givet navn til mineralet Skutterudit. Skutterudit er en koboltmalm som kan findes i bakken og Koboltgruvene (også kaldt The Skuterud Mines på engelsk), der ligger oppe til højre på bakken.



Vi gik to gange op til Kobotlgruvene tæt på Butjern, hvor vi oplevede de enormt store miner udefra - desværre ikke indefra grundet lukning. Jeg skal helt klart derop igen en dag efter coronakrisen og få en rundvisning i minerne.


Billede 6: Udsigten fra Koboltgruvene. Der er parkeringsmuligheder uden for coronakrisen, men ellers må man gå nogle hundrede meter op ad en meget stejl bakke.


Ved Koboltgruvene fandt vi endelig en stor skat - masser af kvartskrystaller i bunkerne af stenaffald fra minerne. Lige til at samle op, og regler om mineralsamling fandt vi ikke nogen af... men 'alt med måde' når det nu er på museets grund. Vi nøjedes derfor med "kun" (fnis) at samle omkring 100kg krystaller ud af de tonsvis af krystaller, der gemmer sig i stenaffaldet fra minerne, Jeg fandt også nogle mindre stykker med koboltmalm (lyserød Erythrit) til min samling.


Billede 7: "Nordgruvene" (de nordlige miner) i Koboltgruvene. De er bare dybe!



Billede 8: Kvartskrystaller fra "Sørgruvene" (de sydlige miner) i Koboltgruvene. Vi fandt vist for et par tusinde kroner.


Det mest spændende fund viste sig dog at være nogle sten, som jeg gravede op fra skovvejen ved søen Butjern. De så spændende ud (se billede nedenfor), og da jeg kom hjem til Aarhus og undersøgte dem, gik jeg nærmest i panik - altså med meget høj puls og lettere svimmelhed. Jeg var overbevist om, at jeg havde fundet nogle stykker af det supersjældne Althausit, som kun findes få steder i verden - primært i et gammelt stenbrud ved nabosøen Overntjern. Salgsprisen ville være omkring de 15.000kr. for de få sten, jeg fandt. "Desværre" var det ikke Althausit, men dog stadigvæk nogle sjældne stykker fra det gamle stenbrud til en værdi af cirka 1500kr. Nogle må have tabt dem fra hestevognen på et tidspunkt.


Billede 9: En af de sten jeg fandt med mineralerne Lizardite (det snotgule), Leuchtenbergite (det mørke) og Magnesite (det hvide). Ser ikke ud af meget, men er meget værd for samlere.


Butjern og Koboltgruvene blev det sidste længere stoppested på krystaljagten. Vi gjorde et kort stop ved den lille landsby Byrud i Eidsvoll Kommune nord for Oslo for at finde lidt Galena/Blyglans - noget jeg også gjorde i 2018. Men vi blev hurtigt angrebet af meget aggressive myg. Min søster gik/løb efter 5min, men jeg fortsatte 30min mere og ledte i panik. Det blev til nogle halvdårlige stykker Galena inden jeg løb gennem skoven og tilbage til bilen. Vi kørte derefter til en lille attraktion ved Byrud, og derefter til Oslo og færgen. Ved den lille flække Byrud finder du nemlig også Smaragdgruvene - et af få steder i Europa med den grønne ædelsten Smaragd. Her blev fundet smaragder før i tiden, og området er også kendt for lækker Ametyst. Nu er Smaragdgruvene en halvdyr turistattraktion ejet af en lokal landmand. Det er muligt at finde små stykker smaragd ved minerne, hvilket kan være meget spændende for børn. Men det er desværre ikke tilladt at hamre i minerne med mukkert og mejsel - og derfor gad vi ikke betale de 120NOk per person i entré. Vi ville have nogle store stykker smaragd.


Nå... men sikke et eventyr det var. Nu kender du nogle få steder at finde krystaller i det sydlige Norge. Samtlige steder har krystallerne stort set ligget på overfladen lige til at samle op. Hvis du forbereder dig lidt på forhånd, så finder du nok noget - jeg har efterladt et stort og tungt stykke med kvarts ved "Sørgruvene" i Koboltgruvene til dig. Du skal bare vide hvad du leder efter og have lidt udstyr med dig, såsom en sikkerhedshjelm, et par gode vandrestøvler (så du ikke vrikker rundt), førstehjælpstaske, en mukkert og en mejsel. Så er du godt kørende. Nogle steder er det ikke tilladt at samle sten og mineraler - ved Evje Mineralsti og Smaragdgruvene koster det f.eks. penge, og på privat grund er det ofte ikke tilladt, ligesom du heller ikke må sove i telt i folks baghaver i Norge.


Tak for din tid - held og lykke på dine eventyr! q:-D


Du kan se en video fra eventyret her: https://www.youtube.com/watch?v=KkiF0DBKTu4

19 visninger

© 2020 DetHeltVildt